Quinoa frikadeller

Disse økologiske quinoa frikadeller tilberedes helt uden kød og er dermed oplagte til vegetarer. De sunde og fedtfattige frikadeller er dog også et godt alternativ til almindelige frikadeller for alle andre.

2 dl økologisk quinoa
2 dl vand
4 økologiske æg
2 økologiske løg
2 fed økologiske hvidløg
2 store økologiske kartofler
4 spsk. økologisk havregryn
2 spsk. rasp
3 tsk. salt
4 spsk. økologisk olivenolie (eller raps)
Kværnet peber
Finrevet skal af økologisk citron

Løg og hvidløg hakkes fint, og koges sammen med quinoaen i letsaltet vand i ca. 15 minutter. Herefter skal det trække under låg i ca. 5 minutter, hvorefter eventuelt resterende vand hældes fra.

Kartoflerne rives på rivejern og røres i quinoaen sammen med havregryn, æg og rasp. Det hele smages til med salt, peber og finrevet citronskal.

Massen formes til små frikadeller, som steges i olie ved middel varme i 5-7 minutter på hver side.    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar